Oprindelsen af bilkraftsystemer kan spores tilbage til dampmaskinen. I slutningen af det 19. århundrede fungerede dampmaskinen som den primære kraftkilde for tidlige køretøjer, men den var ineffektiv og besværlig. Da Nicolas Joseph Cugnot byggede verdens første dampdrevne-bil i 1769, krævede denne gigant, der vejede 5 tons, fire personer for at betjene og måtte stoppe hvert 15. minut for at genopvarme kedlen. I 1886 antændte Karl Benz' en--4-takts benzinmotor flammerne fra forbrændingsmotorens æra.
Udsigterne for drivlinjeteknologi til biler i løbet af de næste 50 år inkluderer: rene elektriske køretøjer og solid-batteriteknologi, med solid-state-batterier, der forventes at blive mainstream på grund af deres høje sikkerhed og lange levetid, og gradvist erstatte traditionelle lithium-batterier efter 2030; brintbrændselsceller og brintenergiøkosystemet med fordele såsom nul-emissioner, hurtig tankning (3-5 minutter) og lang rækkevidde (over 800 kilometer); overgangen fra hybridkraft til syntetiske brændstoffer, hvor plug-hybrid-elkøretøjer (PHEV'er) og rækkevidde-elkøretøjer (REEV'er) fortsætter med at eksistere, indtil elektrificeringen er fuldt ud moden; og den kontinuerlige optimering og brændstofdiversificering af forbrændingsmotorer, hvor den termiske effektivitet af forbrændingsmotorer forventes at overstige 50 % gennem teknologier som cylinderdeaktivering, homogen ladningskompressionstænding (HCCI) og in-cylinder-vandindsprøjtning.